fredag den 26. oktober 2012

Søren Huss bor på hitlistetoppen

Fredag er den dag, hvor de officielle danske hitlister bliver offentliggjort, og vanen tro kigger GAFFA på toppen og ugens nyheder. På denne uges førsteplads er den tidligere Saybia-sanger Søren Huss strøget direkte ind med albummet "Oppefra og Ned". Efter to uger som nummer et er L.O.C. med "Prestige Paranoia Persona vol. 2" rykket ned på andenpladsen, og som endnu en nyhed i top-3 kan man på tredjepladsen finde Love Shops "Skandinavisk Lyst".
Tina Dickows "Where Do You Go To Dissapear?" har i syv uger ligget højt placeret på albumhitlisten, og i denne uge er hun rykket fra andenpladsen til fjerdepladsen. Magtens Korridorer har taget et enkelt ryk nedad listen fra fjerde- til femtepladsen, mens albummet med holdet fra Toppen af Poppen er gået fra en tredje- til en syvendeplads. Muses "The 2nd Law" er samtidig rykket fra en femteplads til en niendeplads, Beth Harts "Bang Bang Boom Boom" er faldet fra at være nummer seks til at være nummer 26, ligesom Efterklangs "Piramida" nu ligger på 29.-pladsen efter sidste uges ottendeplads.
Ud over de to nyheder i toppen rummer albumhitlisten også enkelte andre nyheder. Samarbejdet mellem Søren Sko og Julia Fabrin fra The Fireflies, Shoes For Julia, er rykket ind på 11.-pladsen med "Shoes For Julia", og den folkekære Sebastian er ny på 13.-pladsen, mens Swedish House Mafia med "Until Now" er en nyhed på 21.-pladsen. Længere nede ad listen er Donald Fagen og Stigers Curtis nyheder på henholdsvis 36.- og 40.-pladsen.
Funs "Some Night" er i denne uge igen blevet en del af hitlisten på en 39.-plads.
Sydkoreanske Psy bliver ved med at holde på førstepladsen af trackhitlisten med megahittet "Gangnam Style", mens Shaka Loveless' "Ikke Mere Tid" for anden uge i træk ligger højest placeret på streaminghitlisten.
Bit-album-hitlisten, der tæller downloads fra abonnementstjenester, har ligesom albumhitlisten fået Søren Huss direkte ind på førstepladsen, mens den tilsvarende trackliste igen i denne uge har den storhittende Psy med "Gangnam Style" som nummer et.

onsdag den 24. oktober 2012

Banedanmark og DSB klar til løvfaldet

Smukt ser det ud, når efteråret rammer Danmark og iklæder skoven dens gyldne dragt. Men når bladene falder af træerne har de en irriterende vane med at klæbe til skinnerne til gene for togdriften. Igen i år har DSB og Banedanmark derfor et tæt samarbejde omkring løvfaldsindsatsen, så passagererne oplever færrest mulige gener i togdriften.
Løvfaldet danner en fedtet substans, som gør det vanskeligere for togene at sætte i gang, ligesom de har brug for mere tid til at bremse. For at undgå, at det udvikler sig til forsinkelser, afstemmer lokomotivførerne deres kørsel efter forholdene, ligesom de er i tæt kontakt med styringspersonalet i kommandoposter og fjernstyringscentraler landet over.
Samtidig patruljerer Banedanmarks fire løvfaldstroljer dag og nat på de strækninger, der erfaringsmæssigt er hårdest plaget af løvfaldet. Troljerne, der er placeret i henholdsvis Hellerup, Roskilde, Fredericia og Aarhus, spuler skinnerne rene med varmt vand, der sendes ud med et tryk på 500 bar.
"Forberedelserne til løvfaldsindsatsen begynder allerede i foråret. Vi videreudvikler hele tiden troljerne og sikrer, at planerne for løvfaldskørslen er så optimale som muligt. Samtidig har vi et godt samarbejde med lokomotivførerne, så får vi meldinger om kraftigt løvfald, kan vi ændre på kørslen med kort varsel," siger Jens Jørgen Hansen, trafikchef i Banedanmark.
Løvfaldet slider hårdt på togenes hjul og betyder, at DSB i løbet af efteråret har ekstraordinært mange tog på værksted, der skal have efterset eller skiftet hjul. Der er derfor også mange penge at spare ved at spule bladresterne af skinnerne.
Vejret som medspiller
Med en målrettet indsats fra DSB og Banedanmark er det muligt at reducere antallet af tog, der forsinkes på grund af løvfaldet, men herudover er vejret en vigtig medspiller. Hård blæst og frost gør, at bladene falder hurtigt af træerne, imens et stille og lunt efterår forlænger løvfaldsperioden. Falder bladene af træerne inden for en forholdsvis kort periode, gør det indsatsen nemmere, hvilket vil begrænse antallet af gener for passagererne.
Troljerne kører fra den 7. oktober, og løvfaldssæsonen plejer at vare godt en måneds tid.  Der køres på strækningerne: Roskilde-Tølløse, Roskilde-Køge-Næstved, Helsingør-Københavns Hovedbanegård, Fredericia-Vejle-Jelling, Vejle-Skanderborg-Århus, Århus-Hobro, Roskilde-Ringsted-Glumsø, Roskilde-Kalundborg, Odense-Fredericia, Fredericia-Lunderskov-Bramming, og Aarhus H-Grenaa. S-banen spules efter behov.

fredag den 19. oktober 2012

Livsstil - Her vil vi på efterårsferie

I efterårsmånederne er det småt med solskinstimerne i blæsende Danmark. Alligevel er varme himmelstrøg ikke vores favoritter, når vi tager på efterårsferie. En undersøgelse foretaget af Forex Bank viser, at Tyskland er den mest populære feriedestination dette efterår, skriver alive.dk. Banken spurgte 1.542 voksne danskere om deres ferieplaner i efteråret. 47 procent af dem regner med at rejse til udlandet i løbet af efterårsmånederne – en fjerdedel af dem tager af sted i denne uge – skolernes efterårsferie. 19 procent af de adspurgte har planer om at tage til Tyskland, 17 procent vil til Spanien, mens 10 procent lægger vejen forbi Storbritannien. Top fem over efterårets mest populære feriedestinationer: 1. Tyskland 2. Spanien 3. Storbritannien 4. Tyrkiet 5. Sverige

onsdag den 17. oktober 2012

Cecilie Beck frygter kærestens trang til tobak

Når TV 2-nyhedsværten Cecilie Beck er på arbejde, stiller hun af og til om til kæresten Rasmus Tantholdt, der rapporterer fra krigshærgede områder rundt omkring i verden. Canada Goose Parka Men det er ikke tanken om, at han har død og ødelæggelse tæt inde på kroppen, der får Cecilie Beck til at blive nervøs. Det er tværtimod tanken om, at Rasmus Tantholdt af og til nyder en cigaret. - Der er flere journalister, der dør af cancer, end der er krigsreportere, der dør af krig. Så i virkeligheden bør jeg være mere bange for det. Det bekymrer mig mere, at han er festryger, siger Cecilie Beck til Ekstra Bladet og tilføjer, at selve krigsdækningen er mere kontrolleret, end det ser ud. Canada Goose Danmark - Han ved jo, hvad han gør. Det er klart, at han nogle gange gør noget, der er meget risikabelt, men det er i få timer ad gangen. Og så ringer han til mig og siger "Nu gør jeg sådan og sådan", og så går der fire timer, og så hører jeg fra ham igen. Det er til at leve med.