EU har været udenrigsministeriets anliggende,
indtil regeringen blev nedsat, og statsminister Helle Thorning-Schmidt udpegede
Danmarks første europaminister med eget departement - den socialdemokratiske
Nicolai Wammen. CBS’ Center for Europaforskning har inviteret ham d. 30. nov.
kl. 10.45.
Signalpolitik med ministerbil?
Medierne er tit blevet kritiseret for ikke at behandle EU grundigt nok. En kritik som professor ved International Business Communication på CBS, Michael Herslund, der også er arrangør og leder af Center for Europaforskning, ligeledes peger på, og som han håber, europaministeren kan og vil gøre noget ved.

- Sandheden er, at jeg kender Nicolai Wammen
bedre som Aarhus’ borgmester, end jeg kender ham som europaminister. Det
manglende kendskab understreger også blot det, vi siger igen og igen – der
mangler fokus på EU. Jeg synes dog at se, der sker en udvikling: Under
EU-formandskabet blev der taget mere politisk stilling, såvel som brugt flere
spalter på EU. Europaministeren kan fortsætte den udvikling, siger Michael
Herslund.
Udover den danske europaminister, findes der
ministre, hvor EU/Europa-anliggender indgår i titlen, i Finland, Frankrig,
Irland, Sverige og Tjekkiet.
EU cykler i flere hastigheder
Temaet for Nicolai Wammens besøg på CBS er ”Hvilken vej går Danmark i Europa?” Statsministerens udmelding har været, der er brug for et EU, som går i forskellige hastigheder. Et højaktuelt scenarie i EU-arenaen er de udsatte budgetforhandlinger på det seneste EU-topmøde, hvor Nicolai Wammens plan var mindre budgetter og større rabatter til DK. Michael Herslund, ser frem til en status og en plan for danskernes fremtidige EU:

- I mange år har man sagt om EU, at det er en
cykel, og holdes den ikke i gang, så vælter den. Efterhånden er man begyndt at
tale om et EU i flere hastigheder. Som jeg ser det, har vi lige nu et EU i
forskellige tempi. De lande, der er med i euroen, går forrest, og så er der
lande som Danmark, der knytter kronen fast til euroen, men alligevel ikke har
opgivet den nationale møntfod. Denne mellemløsning har også konsekvenser, nemlig
at Danmark ikke kan påvirke lovgivningen i samme grad. Jeg synes, det
kendetegner den danske indstilling, og hvor mange følger egentlig med i sådan en
tryghedspolitik?, spørger Michael Herslund og opfordrer alle til at deltage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar